Han er digter, musiker og professor – samt »sindssygt bange« for mulighederne i kunstig intelligens

Den vil fordumme os og lyve for os, den vil æde strøm som store lande, og den vil i sidste ende tage magten fra os, så vi ender som sprællende slaver i dens altfavnende net. Næsten dagligt fodres vi med historier om skræmmende perspektiver i kunstig intelligens (ai). Men ind fra højre kommer en vidende mand, som tilbyder en alternativ vinkel på den utvivlsomt helt centrale rolle, som kunstig intelligens kommer til at spille i morgendagens samfund. Med sine lyserøde uldsokker, farverige sneakers og opknappede skjorte ligner Anders Søgaard i højere grad et medlem af kultureliten end af forskereliten. Men han er på en måde begge dele, hvilket stiller ham i en unik position. For Anders Søgaard er digter og musiker og i tilgift professor ved Københavns Universitet i sprogmodeller – en central ingrediens i kunstig intelligens, herunder den allestedsnærværende ChatGPT. Dertil er han forfatter til bogen »Maskinerne kommer indefra« – et nyt værk om ai, som på én gang er optimistisk og det stik modsatte. Men mest det første. »Jeg har tre børn, og på deres vegne kan jeg sagtens være skræmt, når jeg tænker på mulighederne i kunstig intelligens. Men med min nye bog vil jeg gerne tilbyde en tredje position, hvor man både kan være skræmt og begejstret på samme tid,« siger han med sin lavmælt insisterende stemme og fortsætter: »Der har i den offentlige samtale været en uheldig tendens til, at man enten er for eller imod. Jeg vil gerne brede samtalen ud og påpege, at vi står ved en skillevej, der giver os mulighed for at vælge den bedste vej.« Temperaturknappen Lad os tage kunsten og kunstnerne først. Et scenario, der ofte udmales, er, at kunstneres levebrød i stigende grad er truet af ai-genererede billeder, film, musik og litteratur. Men så enkel er virkeligheden ikke, mener Anders Søgaard og forklarer, at vi som mennesker og dermed også som kunstnere er begrænset af det, han kalder for vores associationsrum – altså af evnen til at tænke ud af kassen. Malere ender ofte med at male solnedgange og kornmarker, mens digtere kan blive fanget i at skrive variationer over de samme i virkeligheden ret få tanker. Så hvis kunstnere skal bryde grænser, skal de overskride associationsrummet, og det kan de bruge ai eller rettere sprogmodeller til. Traditionelle sprogmodeller er trænet i at opføre sig »pænt«. De er underlagt en vis censur og overskrider ingen grænser. Men det kan man tvinge visse sprogmodeller til – ved at skrue op for deres »temperatur«. Professoren forklarer: »Det hedder temperatur, fordi det er en analogi til fysikkens verden. Hvis man skruer op for temperaturen i en væske, opfører den sig lidt vildere. En sprogmodel har også en temperaturknap, man kan skrue op for, og så opfører den sig mere uforudsigeligt.« Det indebærer, at sprogmodellen vil foreslå mere usandsynlige ord og sætninger. Hvorved den kan føre kunstneren ind i et nyt sprogligt farvand – og voila – et originalt værk er i sin vorden. Samtidig vurderer han, at menneskeskabt kunst ikke nødvendigvis er truet, blot fordi kunstig intelligens i stigende grad vil forbløffe os med sine evner og frembringelser. Som han siger: »Det vil stadig betyde noget for os, at der er en menneskelig afsender. For eksempel vil det være næsten trivielt at bygge en robot, der kan løbe 100 meter på tre sekunder. Alligevel følger vi stadig engageret med i atletikkonkurrencerne under OL.« Så er der det med, at vi risikerer at blive dummere – en udvikling, der på mange måder allerede er indledt. Vi er ikke så gode til hovedregning som tidligere, fordi vi har lommeregnere. Vores rumlige orienteringsevne er i stigende grad svækket, fordi vi bruger gps til at finde rundt med. Og hvor vi i gamle dage skrev lange og snørklede breve, hvor vi foldede vores inderste glæder og trængsler ud, er vores skriftlige kommunikation i dag overvejende begrænset til enkle og konstaterende sætninger på Messenger eller Instagram – tilmed tilsat autokorrektur, emojis og sproglig »intelligens«. Men Anders Søgaard forklarer, at det altid har været sådan, at der blev taget noget fra os, når der kom en ny teknologi. Vi overvurderer vores klogskab For eksempel var den gamle græske filosof Sokrates på vagt over for introduktionen af skriftsprog, for det tog noget af menneskers hukommelse væk. Pludselig behøvede man ikke længere at huske alting. Til gengæld kan ai tilbyde os mere af det, som professoren beskriver som båndbredde, altså kapacitet og tid til mere. Måske har vi i kraft af gps'en i nogen grad glemt, hvordan vores byer hænger sammen. Til gengæld får vi – bare som eksempler – mere tid til at lytte til lærerige podcast og elske mere med vores elskede. »Det er en af de mest interessante ting ved at arbejde med kunstig intelligens. Man bliver hele tiden stillet over for et spejl, der tvinger os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi kom fra. Og ja, et af svarene er givetvis, at vi som mennesker har en tendens til at overvurdere, hvor kloge vi egentlig er,« siger han. Et af de mest øjenåbnende afsnit i Anders Søgaards bog handler om tankelæsning og om potentiel indpodning af tanker. I dag er forskere i stand til at aflæse betydningen af to ud af tre ord, som forsøgspersoner tænker på, når de ligger inde i en hjernescanner og koncentrerer sig. Når man derefter kobler disse aflæsninger med avancerede sprogmodeller, bliver fejlene ofte rettet, så meningsfulde sætninger opstår. Man har »stjålet« menneskers tanker. Din indre og hidtil skjulte verden står på vid gab for omverdenen. Når man kobler det med den teknologiske udvikling – herunder at Apple har taget patent på høretelefoner, som kan aflæse signaler fra hjerneaktivitet – synes det at åbne for en sand sluse af muligheder. En af disse er parallellen til tankelæsning – at man via hjerneimplantater indpodes »tanker« fra eksempelvis kunstig intelligens. Eller for den sags skyld får indpodet, hvad der foregår i hjernen på en flagermus, når den flyver rundt i nattemørket, ved hjælp af sonarsignaler – hvilket Anders Søgaard levende beskriver i sin bog. Han erkender, at perspektiverne kan forekomme vilde og uhyggelige. Men han maner også til ro. For det første er det hidtil kun lykkedes i nogen grad at aflæse tanker, når man sidder isoleret og koncentrerer sig dybt. I dagligdagen er vi typisk optaget af flere gøremål på én gang: Mobilen ringer, mens man er ved at skrive en e-mail, og man skal huske at betale en regning og købe yoghurt og toiletpapir efter arbejdet. I den slags situationer er det (endnu) ikke muligt at tankeaflæse. Desuden understreger han, at mennesker med visse alvorlige handicap vil kunne drage stor nytte af tankelæsning, idet det giver dem en kommunikationsplatform. Endelig behøver man måske ikke at være så forfærdelig skræmt ved tanken om at få tanker – og viden – indpodet udefra. For er dine tanker dybest set dine egne? »Visse former for meditationspraksis handler på mange måder om at give slip på forestillingen om, at man har kontrol over sine tanker. Hvis det er ens grundlæggende opfattelse, er det måske ikke så svært at forestille sig, at man også kan få tanker leveret udefra,« forklarer han og fortsætter: »Men hvis man omvendt har en forestilling om, at ens tanker er udtryk for ens allerinderste kerne, vil der selvfølgelig være tale om en dyb forurening af sindet.« Alligevel virker du ikke voldsomt bange for fremtiden med kunstig intelligens. Er du slet ikke angst ved perspektiverne? »Jeg er sindssygt bange. Kunstig intelligens kan gøre os allesammen dummere, destabilisere demokratier og gøre de rige endnu rigere. Jeg tror bare, at det lige nu er vigtigt at have en bred samtale og fastslå, at vi også har en unik mulighed for at gå en anden vej,« siger han og uddyber: »Kunstig intelligens kan også forsyne os med en enestående mulighed for at skabe en verden, hvor vi allesammen har mere lige kort på hånden – hvor vi alle har næsten lige adgang til information og uddannelse. Den har kræfterne til både at gøre den nuværende situation meget, meget værre og meget, meget bedre, så lad os prøve at vælge den bedste vej.« Anders Søgaards bog »Maskinerne kommer indefra – forstå kunstig intelligens før den forstår dig« er netop udkommet på Gutkind Forlag. Bogen er på 220 sider og har en vejledende pris på 200 kroner. https://www.berlingske.dk/videnskab/han-er-digter-musiker-og-professor-samt-sindssygt-bange-for-mulighederne